Singleferier behøver ikke kun at handle om fest og ballade
Drømmer du om at tage på ferie, men har du ikke nogen at rejse med, kan det være, at du har overvejet en singleferie. Måske er du bange for at kaste dig ud i det, fordi du tænker, at det er noget, som primært er for unge, hvor de drikker sig fulde og prøver at score hinanden på kryds og tværs hver aften.
Sådan behøver singleferier dog bestemt ikke at være. Der findes ferier, der er særligt målrettet til dig, der gerne vil tage det stille og roligt. Både i forhold til ferien og i forhold til at møde en eventuel kæreste.
Nogle af dem, der arrangerer den form for ferier, er events4singler.dk. De har gennem en årrække arrangeret hyggelige ferier, hvor der er fokus på at se de steder, I er, og at lære hinanden at kende. Skulle sød musik opstå, er det jo fantastisk, gør den ikke det, kommer du hjem med nogle gode oplevelser i bagagen.
Du kan tage til en række forskellige steder, når du rejser med events4singler.dk. De arrangerer for eksempel rejser til Grækenland, Rusland, Vietnam og Cuba. Der har de fokus på de gode oplevelser og selvfølgelig på, at I skal lære hinanden at kende. Det er for eksempel helt naturligt, at I tager ud at spise sammen hele gruppen. Er der en aften, hvor du ikke har lyst til det, kan du dog også sagtens springe det over.
Generelt er der meget lidt, hvor du ikke kan sige, at du ikke har lyst til at deltage i det. Har du brug for en hel dag for dig selv, kan du bare sige det. Det er der ingen, der vil synes, er mærkeligt. I er jo alle voksne mennesker og ved, at det kan være overvældende at være sammen med en stor gruppe i længere tid af gangen.