Sådan vælger du det rette webhotel

Der er en række forskellige faktorer, du bør tænke over, når du skal vælge et webhotel til din hjemmeside. Her kommer vi ind på nogle af de vigtigste. Vi har fået inspiration fra webhotel-guiden.dk. De har en stor artikel om, hvordan du kan finde det helt rette webhotel. Hos dem kan du også se priserne og andre specifikationer på en række forskellige webhoteller.
Hvor meget trafik regner du med?
Noget af det første, som du bør tænke over, når du skal vælge webhotel, er, hvor meget trafik, du regner med, at der kommer til at være på din hjemmeside. Når du starter en hjemmeside op, lige meget om det er til privat brug eller til din virksomhed, kan du selvfølgelig ikke regne med, at der er en masse aktivitet på den fra den første dag.
Hvis du opretter den til din virksomhed, bør du dog overveje, hvor mange besøgende du regner med at komme til at have. Det er nemlig afgørende for, hvilket webhotel du bør vælge. Hvis webhotellet ikke har kapacitet til, at din hjemmeside har mange besøgende, kan det være, at den slet ikke kan blive vist. Og det kan jo være katastrofalt for virksomheden.
Måske har du ikke lyst til at betale for det allerdyreste abonnement på et webhotel fra start af. Det er helt naturligt, når du først lige er startet. I det tilfælde kan det være en god ide, at du vælger et webhotel, hvor du nemt kan skifte til et andet abonnement, der tillader mere trafik i takt med, at din hjemmeside vokser.
Dansk eller udenlandsk webhotel
Der findes i dag en række både danske og udenlandske webhoteller. Når du skal vælge et webhotel, skal du derfor også tage stilling til, hvilket af de to der vil passe bedst til dine behov. Noget af det vigtigste i forhold til, om du vil have et dansk eller udenlandsk webhotel er, om du ønsker en dansktalende kundeservice eller ej. De udenlandske webhoteller har typisk en engelsktalende kundeservice, og der er det vigtigt, at du er komfortabel ved det, hvis du vælger det.
Når vi nu taler om kundeservice, er det også vigtigt, at du overvejer, hvor hurtig en kundeservice, du har brug for. Har du brug for at kunne ringe direkte til dem og kunne komme hurtigt igennem? er det nok for dig, at du kan chatte med dem, og at der måske går noget tid, inden du får svar? Hurtig og direkte kundeservice er selvfølgelig også noget, der koster penge. Derfor er det også noget, som du bør have med i dine overvejelser, når du vælger webhotel.
Der er altså på ingen måde en one size fits all, når det kommer til webhoteller. I stedet er det vigtigt, at du tænker over, hvad du har brug for nu, og hvad du får brug for i fremtiden. Ved at finde et webhotel, der kan understøtte begge dele, er du godt på vej til at finde det rette webhotel for dig. Lige meget om du skal bruge det til privat eller forretningsmæssigt brug.