Nu bliver en forloren hare endnu mere forloren!
Hvordan kan en forloren hare bliver endnu mere forloren, spørger du måske?
For lige at stadfæste fælles forståelsesgrundlag, så betyder “foloren” “kunstig” eller noget, der minder om noget andet. Det er bare et lidt ældre udtryk, man ikke ser brugt i det daglige dansk længere, men som har hængt ved ved danske retter som forloren hare og forloren and.
Ergo mener man med denne ret, at man forsøger at lave en ret, der ikke er en hare, men som kan ligne eller forsøgsvis smage som en hare.
En hare er ikke nem at fange, og nu om dage er der jo jagtsæsoner at tage hensyn til. Men i gamle dage kunne mange mennesker godt lide en god hare-ret, men hvis man ikke lige kunne få fat i sådan en, så måtte man jo lave noget, der mindede om det.
Det er i dag blevet til den udgave, vi kender med farskød og gerne bacon på. Tidligere havde man heller ikke god fars eller fin bacon at lave retten af, men den fik en opstandelse med gode ingredienser, hvorfor den ikke er gledet ud af de danske kogebøger.
Og dog.
Der er nemlig ved at ske et skred i den danske madopfattelse, som kan være med til at udrydde den forlorne hare, som vi kender den, selvom den aldrig har indeholdt harekød.
Nu om dage ser man nemlig, at mange retter skal være vegetariske eller ligefrem veganske, og den slags kan man jo ikke lave en forloren hare af, som vi kender den, da den hovedsageligt består af kød med mere kød og en sovs til, der kan være lavet på hare-fond.
Dog kan man anskaffe sig plantefars i disse moderne tider, der – modsat tidligere alternativer – faktisk godt kan give mindelser om smagen af farskød af svin.
Så kan man lave en forloren hare, der faktisk ikke består af kød!
Men bare rolig, hvis du foretrækker din forlorne hare med kød, kan du altid stadig blive ved med at lave den.