Kom længere omkring, når bentøjet svigter
En elscooter er et godt alternativ til cykel eller bil, hvis bentøjet gør knuder
Elscooteren bliver som oftest omtalt som et seniorkøretøj. Men mennesker i alle aldre kan komme ud for at blive så gangbesværede, så de ikke længere kan betjene hverken cykel eller bil. Her er elscooteren også et godt alternativ til længere ture og indkøb på egen hånd.
Før anskaffelsen af en elscooter skal du gøre dig klart, hvad den reelt skal bruges til. Kun indendørs, kun udendørs, eller begge dele. Den fås også både som en trehjulet og en firehjulet model.
Er du som fremtidig bruger det mindste i tvivl, vil det være en god idé at søge professionel rådgivning forud for anskaffelsen. Det kunne eksempelvis være hos https://varsoe.dk/vare-kategori/el-scootere/
Brugerens vægt og størrelse har også betydning
De fleste vil umiddelbart nøjes med at se på elscooterens egenskaber og kvaliteter. Det er lige så vigtigt at se på brugerens fysiske formåen og begrænsninger. En lille elscooter er ikke så ideel til en høj og tung bruger, for så bliver køretøjet nemt for ustabilt.
Omvendt er det ikke så nemt for en lille og spinkel bruger at manøvrere rundt med en stor elscooter.
Vær også sikker på at vælge en elscooter, der passer til de omgivelser, du skal køre i. Det er ikke lige meget, om der er fladt omkring din bolig, eller du skal køre lange ture i ujævnt terræn, det fordrer hver sin model.
Nødvendige beslag og ekstraudstyr
Hvis du har intentioner om at få din elscooter med i en bil eller en bus, kræver det nogle bestemte fastspændingsbeslag. Tjek, om de er monteret fra fabrikken, eller om det skal eftermonteres.
Desuden skal du være sikker på, at du kan sidde fastspændt i en bil eller bus, såfremt du skal sidde i elscooteren under transport. Her gælder reglen om sikkerhedsseler også.
Bruger du din elscooter til indkøb, er det også vigtigt med en lille kurv eller taske enten foran eller bagved. Tænk også nøje over nødvendigheden af stokkeholder, vindskærm, luffer til styret og andet godt ekstraudstyr.