Hvorfor finde hunden på et hundeinternat?
Der er rigtig mange gode grunde til at vælge en voksen hund fra et hundeinternat når det nye familiemedlem skal findes. For det første giver du en forladt hund en chance mere. Hunde på internater er desværre ofte efterladt der af mennesker, som ikke har ønsket at beholde hunden – af den ene eller den anden årsag.
Dette er i sagens natur temmelig ulykkelige omstændigheder for en hund, som siden den var hvalp har knyttet sig til en bestemt flok og derfor er revet ud af sin vante sammenhæng. De fleste hunde på et hundeinternat ønsker sig brændende en ny familie og et fast tilhøreforhold – og det kan du være med til at give en hund.
For det andet vil du med en voksen hund fra et hundeinternat slippe for besværet med at træne en hvalp op. En hvalp skal i løbet af de første måneder af sit liv bruge utroligt megen opmærksomhed og træning. Hvalpen skal gå til lydighedstræning, således at den udvikler en hensigtsmæssig adfærd som voksen og lærer sin plads i flokken at kende. Og så er hvalpe ikke renlige før efter et par måneder med træning, hvilket betyder, at du skal bruge megen tid på at tørre diverse efterladenskaber op.
Slip for besværet – adopter din nye ven fra et hundeinternat
En voksen hund fra et internat vil altid være trænet og socialiseret før den sættes til adoption. Du vil således aldrig blive tilbudt en hund som stadig bærer præg af traumer eller er sky eller aggressiv. De dygtige hunde eksperter på internatet vil foretage en grundig vurdering af hundens sundheds tilstand, fysisk såvel som mentalt, førend den kommer på hjemmesiden. Og samtidig vil der blive foretaget en tilsvarende vurdering af dine evner som adoptant før du overhovedet får lov at se hunden.
Du kan læse mere på altomdyr.dk