Hvilket bådudstyr kan du ikke leve uden?
Som bådejer er der meget udstyr, man skal have styr på inden afgang. Er du i tvivl, om du har det hele? Måske står du og mangler noget af det vigtigste bådudstyr? Læs med her og se, hvilket bådudstyr du i hvert fald ikke må sejle afsted uden.
Bådudstyr dækker over mange forskellige ting. Under kategorien bådudstyr finder du både fiskegrej, vandski og fortøjninger. Det er både udstyr, som er sjovt at have med ombord til aktiviteter og underholdning, og så er det bådudstyr som er livsnødvendigt at have med.
Sejl ikke afsted uden gode redningsveste
Det første du skal sørge for at have pakket, er gode redningsveste. Sørg for altid at have med til det antal mennesker I skal afsted, og gerne et par ekstra for en sikkerheds skyld.
Der findes mange forskellige redningsveste på markedet, og du skal derfor ud og finde din favorit. Når du skal købe din redningsvest, så skal du have fokus på kvalitet. Du må endelig ikke gå på kompromis med kvaliteten, da det er livsnødvendigt med en god redningsvest.
Hvis du vil have en redningsvest, der kan det hele, så find en som er oppustelig samt har en god krave. Det er vigtigt at du kan bevæge dig frit i vesten og samtidig finder en vest, der har en høj brugervægt – gerne på 100 kilo.
Køb nødsignal, så du altid kan få hjælp
Sikkerhed skal komme i første række, når du skal sejle. Man må aldrig nedprioriterer sikkerheden eller bådudstyr, som sørger for at sikkerheden er i top. Man ved aldrig om uheldet er ude, når man befinder sig midt ude på det store åbne hav.
Derfor skal du købe både nødsignal og nødblus. Når du skal købe dette, så skal du tænke på hvilket farvand, du skal sejle rundt i. Hvis du skal på indre farvande, så køb et håndblus. Et håndblus brænder rødt og man kan se det i op til 2 sømils afstand, hvis du er i fare.
Du kan også købe et håndblus, der lyser hvidt. Dette skal du bruge, hvis du vil give et opmærksomhedssignal på, at du er i fare for at lave et sammenstød med et andet skib.
Der er naturligvis meget mere bådudstyr, der er vigtigt at få anskaffet sig inden afrejse. Du kan altid kontakte en forhandler, som er specialist inden for sejlads og bådudstyr, hvis du er i tvivl om du mangler noget vigtigt til turen.