Godstransport kan faktisk misforstås
Det skulle ellers ikke være sådan at tro, at man kan tage fejl af, hvad det drejer sig om, når man har at gøre med godstransport.
Det er jo bare med at dele ordet op, og så kan selv dem, der ikke er gode til det danske sprog, regne ud, hvad der er at gøre med her: gods og transport. Eventuelt kan man smide en bindestreg ind, så det er lettere at læse.
Man har altså at gøre med at transportere gods, som ofte er store sager, over afstande, der tit forekommer over længere afstande og landegrænser.
Men netop sproget kan blive et mindre problem, specielt når man bevæger sig til udlandet og skal snakke om på engelsk, hvad godstransport er; og her bliver det engelske sprog måske endda en barriere, hvis man ikke behersker det så godt, selvom man især forventes at kunne dette, hvis man til dagligt arbejder med godstransport.
Det gør de for eksempel hos https://www.blegdammensbud.dk/
På engelsk har man ikke samme tradition for at lave sammensatte ord, så de ville nok skrive det som Gods transport, og det ser man da også inficere det danske sprog, da mange danskere er påvirkede af engelske og tror, man kan bruge de samme regler på engelsk om det danske sprog.
Så måske ender dette med at blive accepteret, men som sagerne er nu, så skal det være ét enkelt ord.
Men den store misforståelse opstår så, når man læser det på engelsk: Gods transport.
Selvom der mangler et apostrof ved genitiv her, vil nogle englændere måske tro, at man har at gøre med at transportere Gud, eller at det er Guds tansport.
For ordet er jo ofte skrevet med versaler eller har i det mindste stort begyndelsesbogstav, så man tror, at der er tale om transport til Gud, som det er nævnt.
Det samme oplever man også ved godselevator, nu vi er ved det.