Vedligeholdelse af kloak
Det er ret vigtigt at passe på din kloak. Især hvis du vil undgå at betale for dyre reparationer, som altid skal laves af en autoriseret kloakmester. Det kunne f.eks. være en kloakmester i Skive.
Er det derimod afløb og rør inde i bygningen, skal du have fat i en VVS’er. Nogle ting kan du dog klare selv, f.eks. må du gerne rense brønde selv, og så er der generelle ting, du kan gøre, for at passe på dine rør og din kloak.
Sådan passer du på din kloak
Du vil først og fremmest gerne få renset gulvafløb med jævne mellemrum. Det gør sig især gældende for badeværelset, for hår og sæbe samler sig, og skaber risiko for forstoppelse af afløbet.
Derudover, er der mange ting, du ikke bør smide eller hælde i dine afløb. F.eks. hygiejnebind, bleer osv. hører ikke til i toilettet. Det kan også være fristende at hælde stearin eller stegefedt i afløbet, men det kan også sætte sig på rørene.
Derudover er der også miljøskadelige stoffer, som skal holdes væk fra kloakken. Det gælder f.eks. maling, terpentin osv. For ikke alene er de skadende for miljøet, men kan også skade rørene og rensningsanlægget.
Hvordan vedligeholder du brøndene?
Du bør og kan selv rense dine brønde. De kan nemt blive stoppet, f.eks. om efteråret, når der kommer visne blade. Det bør du gøre minimum en gang om året. Derudover bør du også tjekke en ekstra gang, når der bliver varslet om skybrud, da du skal være sikker på, at brønden kan klare de ekstra mængder af vand.
Når du tjekker din brønd, skal du tjekke for revner og huller. Hvis der er huller eller revner i din brønd, skal du ringe til en kloakmester, som kan klare og udbedre skaden. Ring derudover også til din husforsikring, så du kan få dækket skaderne.